<img height="1" width="1" src="https://www.facebook.com/tr?id=309609029588200&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">

Blog

Håber du finder nyttig information i vores artikler.
Deltag gerne i kommentar sporet.

Modtag vores nyhedsbrev

Subscribe to Email Updates

Udvalgt indlæg

Nyeste blog

Få overblik over vægtafgift og grøn ejerafgift

Vægtafgift og grøn ejerafgift-01

Her er overblikket over grøn ejerafgift og vægtafgift

Alle, der ejer en bil i Danmark, skal betale grøn ejerafgift eller vægtafgift. Det er dog ikke alle, der skal betale det samme. Den grønne ejerafgift og vægtafgiften afhænger blandt andet af, hvor gammel din bil er. Derudover afhænger afgifternes størrelse af, hvor mange kilometer per liter din bil kan køre, og hvilken type af brændstof bilen kører på. Derudover kan der løbe nogle tillægsafgifter på din bil, hvis den for eksempel mangler et partikelfilter eller har papegøjeplader.

Her kan du få et overblik over, hvad grøn ejerafgift og vægtafgift er, samt hvad forskellen på de to er. Du kan desuden læse mere om, hvilken af de to afgifter du skal forholde dig til med den bil, du har.

Dig der skal betale vægtafgift

Hvis du ejer en personbil i Danmark, som er fra før 1. Juli 1997 eller en varevogn, som er registreret før 18. marts 2009, skal du betale vægtafgift af den. Som man næsten kan høre, afhænger størrelsen af vægtafgiften af bilens vægt. Hvis du har en bil, som vejer fra 601 kilo til 800 kilo, skal du betale 1.290 kroner i vægtafgift hvert halve år. Hvis din bil for eksempel har en vægt et sted mellem 1.501 kilo og 2.000 kilo er din vægtafgift væsentlig større, og du skal betale 4.200 kroner hver sjette måned. Der er fastlagt nogle satser afhængig af vægtintervaller, så det er ganske simpelt at finde ud af, hvor meget du skal betale i vægtafgift, hvis du har en bil, der er omfattet af reglen.

Hvem skal betale grøn ejerafgift?

Som nævnt er alle personbiler, der er registreret før 1. Juli 1997, omfattet af vægtafgiften, mens alle biler, der er registreret efter den dato, skal betale grøn ejerafgift. Det vil sige, at det er langt de fleste, der ejer en bil i Danmark, hvor bilerne oftest er af nyere dato, som skal betale grøn ejerafgift. De, der betaler vægtafgift, betaler efter bilens vægt, mens dig, som skal betale grøn ejerafgift, betaler efter din bils brændstofforbrug. Det ligger derfor lidt i ordet ‘grøn ejerafgift’, at afgiften handler om miljø. Jo længere din bil kan køre på literen, jo mindre skal du betale i grøn ejerafgift. Det kan derfor godt betale sig at overveje en bil som kan køre langt på literen, hvis du vil undgå store udgifter til grøn ejerafgift.

Der er desuden forskel på afgiften afhængig af, om du har en diesel- eller benzinbil. Helt overordnet er der højere satser for grøn ejerafgift, hvis du har en dieselbil. En benzinbil, som kan køre mellem 49,9 og 44,4 kilometer på literen, betaler du 370 kroner for hver halve år, mens du for næsten samme antal kilometer på literen betaler 390 kroner hvert halve år for en dieselbil. Hvis du er i tvivl om, hvor meget din bil kan køre på literen, kan du finde ud af det i dens registreringsattest eller i diverse bildatabaser, hvor det står oplyst.

 

Ændret grøn ejerafgift i 2018

Fra 1. juli 2018 blev den grønne ejerafgift øget for biler, som er registreret efter den 3. oktober 2017. Det betyder, at alle biler betalte samme grønne ejerafgift indtil 1. juli 2018, men derefter er steget for biler registreret senere end 3. oktober 2017. Hvis du har importeret en bil, som egentlig er registreret før 3. oktober 2017, men først registreret i Danmark derefter er den også omfattet af den forhøjede grønne ejerafgift efter 1. Juli 2018. Når du skal finde ud af, hvor meget du skal betale i grøn ejerafgift eller vægtafgift for den sags skyld, skal du først og fremmest finde ud af, hvornår bilen er registreret i Danmark. 

 

Årlig eller halvårlig betaling

Uanset om du betaler vægtafgift eller grøn ejerafgift, er det en afgift, som opkræves automatisk af SKAT. Du skal enten betale afgiften en gang om året eller hvert halve år afhængig af, hvordan og hvornår SKAT vælger at gøre det. Der kan desuden tillægges nogle yderligere afgifter, hvis din bil for eksempel mangler et partikelfilter eller andet, som er påkrævet. Disse tillægsafgifter vil oftest blive opkrævet sammen med enten vægtafgiften eller den grønne ejerafgift.

 

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med NEMbilhandel. Her kan du både handle bil privat, men også foretage finansiering af brugt bil.

 

Dine kommentarer:

Fra Facebook